Rapport om betjening af udkants- og turistområder

 

Region Syddanmark har i 2008 vedtaget principper for regional betjening med kollektiv trafik. Som en del af disse principper indgår, at der afsættes en pulje til betjening af udkantsområder og større turistområder. I forbindelse med udarbejdelsen af Sydtrafiks første trafikplan, som tager udgangspunkt i Region Syddanmarks principper, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en selvstændig rapport om udkantsområder og turistområder.

 
Rapport om betjening af udkants- og turistområder indeholder Sydtrafiks faglige vurdering af, hvor der i Sydtrafiks områder er udkantsområder og vigtige turistområder, som ikke ifølge Trafikplan 2009 – 2012 vil få regional busbetjening, men som alligevel har så stor regional betydning, at de bør betjenes med regionalruter.
 
Det skal bemærkes, at der i flere tilfælde i rapporten er taget udgangspunkt i eksisterende regionale eller kommunale ruter, der på nuværende tidspunkt betjener de udpegede områder. Dette sker for at fremskaffe relevant data, eksempelvis passagertal og variationerne af disse over året. Det skal således ikke ses som et udtryk for, at der også i fremtiden vil være samme betjening af områderne som i dag. Frekvens og ruteforløb vil på et senere tidspunkt blive fastlagt i samarbejde mellem de berørte parter.
 

Rapport om betjening af udkants- og turistområder