Print denne side

21. januar 2019

Tank dit Rejsekort automatisk op med Mastercard og Visa

Hvis du bruger et andet betalingskort end dankort, har det tidligere ikke været muligt at få en tank-op-aftale på dit rejsekort. Nu er der åbnet op for at også Mastercard og Visa-kort af alle typer kan bruges.

 

Har du et personligt rejsekort eller et rejsekort flex?

Slip for besværet med at huske at tanke dit rejsekort op, og lav i stedet en automatisk tank-op-aftale.

 

Med en tank-op-aftale bliver der overført et fast beløb, når saldoen på dit rejsekort når under en grænse, som du selv bestemmer. Du kan fx vælge, at der skal overføres 100 kroner, når saldoen på dit kort kommer under 50 kroner.

Så kommer du aldrig til at stå i en situation, hvor der ikke er penge på kortet til at rejse for.

 

Bemærk at unge under 18 år ikke kan lave betalingsaftaler. I stedet er det muligt at dele en tank-op-aftale fra en forældres rejsekort konto. 

Læs hvordan på rejsekort.dk 

 

Har du pendlerkort eller pendler kombi?

Så kan du nu også oprette en automatisk fornyelsesaftale med Mastercard eller Visa-kort, så kortet hver måned bliver fornyet, uden at du skal gøre noget. Det er også muligt at dele en fornyelsesaftale med eventuelle børn under 18 år. 

 

Du kan oprette en automatisk fornyelses-aftale på selvbetjeningen på rejsekort.dk 

Tilbage
Produceret af Sydtrafik