Print denne side

29. oktober 2019

Tag bussen hjem fra en ’hvid’ aften

Når ’sneen falder’ og julebryggen frigives på fredag, er det også første nat i Esbjerg Kommune med de ekstra natbusser, der er sat ind for at få alle sikkert hjem fra julens mange fester.

 

I år bliver det billigere, fordi Sydtrafik tidligere i år har afskaffet nattillægget til den ordinære billet. Tillægget var ikke bare dyrt for passageren, der var også besværligt at købe som tillæg til for eksempel sit ungdomsskort eller pendlerkort, så buschaufførerne er også glade for afskaffelsen.

 

Esbjerg Kommune er den eneste kommune, hvor ’julenatbusserne’ – som de populært kaldes – starter allerede i starten af november. Busserne kører frem til lørdag den 21. december samt den 24. og d. 31. december.

 

Se de midlertidige køreplaner for natbusserne på www.sydtrafik.dk/køreplaner 

Tilbage
Produceret af Sydtrafik