Print denne side

29. november 2018

Sydtrafik sikrer igen i år, at du kommer sikkert hjem fra julefrokosten

Sydtrafik har gennem mange år kørt festglade gæster hjem fra de mange julefester.

 

”Kan jeg benytte natbussen hjem fra julefrokost?” er et spørgsmål, som Sydtrafiks kundecenter får mange af i december måned. Svaret er JA, for igen i år kører Sydtrafik natbusser flere steder i Sydtrafiks område.

 

Udover de almindelige natbusser indsættes en stribe ekstra busser, som kun kører i julefrokostperioden. Natbusserne kører imellem de større byer, men også til og fra oplandet i Syd- og Sønderjylland. Natbusserne kører fredag og lørdag nat indtil d. 23. december; I Esbjerg kører de dog helt indtil den 1. januar, og der er lagt ekstra afgange ind den 24. december og nytårsnat.

 

”Vi håber at rigtig mange julefrokostgæster vil benytte vores julenatbusser. Det er både en nem og sikker måde at komme hjem fra julefrokosten på”, siger Jette Lauridsen, afdelingschef for Kunde og Marked i Sydtrafik.

”Julenatbusserne kører i øvrigt med en meget pæn frekvens, så man kan komme hjem, når festen er slut”, tilføjer Jette Lauridsen 

 

På rejseplanen.dk eller sydtrafik.dk/natbus finder man nemt hjem fra julens fester.

 

Nattillæg: 24 kroner

Den billigste rejse hjem fra julefrokosten er på rejsekort. En billet købt hos chaufføren koster, ud over den almindelige pris et nattillæg, som er en ekstra 2-zoners billet. Derfor anbefaler Sydtrafik, at man får et rejsekort. Det er billigste både i hverdagene, men også i Sydtrafiks natbusser.

 

 

De specifikke køreplaner for de særlige julenatbusser findes på sydtrafik.dk/natbus

 

 

Tilbage
Produceret af Sydtrafik