Print denne side

9. maj 2019

Kør til stemmeboksen for en femmer

Sydtrafik vil bane vejen for, at begge de kommende valg får en høj valgdeltagelse, så derfor lancerer de endnu engang en speciel valgbillet: Tag bussen til stemmeboksen for en femmer. 
 
Det skal ikke være mangel på transport, der afholder syddanskerne fra at udøve deres indflydelse ved begge de kommende valg.  ”Som offentligt ejet trafikselskab kan vi på den her måde yde vores lille bidrag til, at alle kan benytte sig af deres demokratiske ret til at stemme, ” siger Jette Lauridsen, der er chef for Kunde og Marked i Sydtrafik.
Billetten skal købes i Sydtrafiks Mobilbillet App, og billetten kan bruges i hele kommunen i tidsrummet mellem 8.00 og 21.00 d. 26. maj og d. 5. juni. 
 

Kom grønt til det grønne valg

Den grønne dagsorden er spået til at være afgørende både i det kommende valg til EU-parlamentet og til vores eget folketingsvalg. Det understøtter Sydtrafiks tiltag også: ”Med kampagnebilletten har du mulighed for at lade bilen stå og vælge en grønnere transport – også selv om vejret ikke lige er cykelvejr eller dit valgsted er langt væk,” siger Jette Lauridsen.
Sydtrafik har tilbudt billige billetter til flere valg siden 2012, og de håber, at mange vil benytte sig af muligheden hele dagen igennem.  
 

Gratis i Fredericia og Vejle

Hver kommune har sin egen billet, men i to byer er det faktisk ikke nødvendigt med en valg-billet: I Fredericia og Vejle har kommunen bestemt, at alle kan køre gratis med bybusserne til folketingsvalget d. 5. juni. I Fredericia kan du også køre gratis d. 26. maj til EU-valget. Rejser du med de regionale ruter i de to kommuner, så skal du købe en kampagnebillet.
 

Sådan gør du!  

1. Hent Sydtrafik Mobilbillet app gratis i App Store eller Google Play 
2. Kampagnebilletten vælges fra Specialbilletter i hovedmenuen. 
3. Tryk på ønsket billet og gennemfør køb. 
Du kan betale med MobilePay, Dankort, VISA og MasterCard 
Bemærk: Kampagnebilletten er ikke gyldig hos DSB, Arriva (undtaget Vestbanen), X-bus og Flextur. 
 

For yderligere informationer kontakt:

Louise Christine Rasmussen, M: lcr@sydtrafik.dk, T: 24 67 20 24
Tilbage
Produceret af Sydtrafik