Print denne side

13. marts 2020

Grænsen lukker, men bussen krydser stadig.

På statsministerens pressemøde blev der sendt et tydeligt signal om, at den kollektive trafik skal fortsætte med at binde landet sammen inden for grænsen. Samtidigt ligger der også i udmeldingen, at udlændinge med arbejde eller bopæl i Danmark fortsat vil kunne rejse ind i landet.

 

Derfor fortsætter Sydtrafiks rute 110 mellem Sønderborg Busstation og Flensborg banegård sin kørsel - også efter kl. 12 lørdag, hvor Danmark lukker alle grænserne ned for udlændinge. Der bliver taget ekstra forholdsregler i form af skiltning i bussens dør på engelsk og tysk, der fortæller om indrejseforbuddet, samt at buschaufførerne er klædt på til at informere udlændinge om det.

 

Skulle der på Flensborg Banegård alligevel stige udlændinge om bord, der ikke har et gyldigt ærinde i Danmark, vil de blive afvist og sat af ved grænsen i forbindelse med grænsekontrol af bussen.  

 

”Indrejseforbuddet, der blev meldt ud her til aften, skal gælde en hel måned frem til 13. april, og vi vil gerne forsikre vores grænsependlere om, at de fortsat har et transporttilbud,” siger Lars Berg, der er administrerende direktør i Sydtrafik

Tilbage
Produceret af Sydtrafik