Kundeambassadører

 

Sydtrafik kundeambassadører

 

Hos Sydtrafik er der kundeambassadører som gerne kommer ud og fortæller om de mange muligheder der er for at rejse med kollektiv trafik.

 

Bliv fortrolig med kollektiv bustrafik samt produkter

Det giver god mening at tage bussen rundt i lokal området og på tværs af landet. Det er sikkert og nemt. Bussen kører flere gange i løbet af døgnet, der er altid chauffør på, så alle kan læne sig tilbage og nyde turen.

 

Til gengæld er det ikke alle, der er helt sikre på det der med billetter og ruter. Hvordan køber jeg billetten, så jeg er sikker på at få det rigtige? Verden er blevet mere digital og det giver nye muligheder. Her har du chancen for at blive dus med de nye billettyper som f.eks. Pendlerkort, Pendler Kombi og rejsekort – og for at lære at bruge dem i det daglige.

Få besøg af Sydtrafik

Hos Sydtrafik er vi 2 kundeambassadører som blandt andet tager rundt og fortæller om de nye billettyper samt om mulighederne for at benytte kollektiv bustrafik. Har du og/eller din lokalforening lyst til at høre mere om de mange muligheder så tilbyder Sydtrafik indlæg af op til 3 timers varighed.

 

Her fortæller vi fx om følgende emner:

  • Rejsekort og hvordan du bestiller det
  • Sydtrafiks hjemmeside
  • Sydtrafiks mobilapp
  • Rejseplanen – hvordan finder jeg en rejse

 

Det koster ingenting at få besøg af kundeambassadørerne. I skal blot selv sørge for lokaler, forplejning af deltagere og evt. annoncering.

 

Arrangementer fungerer bedst når vi ikke er for mange. Vi foreslår et max på ca. 50 deltagere pr. arrangement og vi kommer gerne flere gange.

Kontakt os

Har I lyst til et besøg eller bare at blive kontaktet, så udfyld formularen og send den til os, så vender vi hurtigst muligt tilbage.

 

Du kan også ringe eller skrive til os:

  • Firma / Forening
  • Navn
  • Telefon
  • Email
  • Hvad kan vi gøre for dig?



Privatlivspolitik
Sydtrafik behandler dine persondata forsvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen.
Du kan læse mere om vores privatlivspolitik her.

Produceret af Sydtrafik