Ungdomskort Skip til hoved indholdet
DSC 8777

Ungdomskort

Ubegrænset adgang til livet

Med Ungdomskort kan du rejse mere end du aner, billigere end du tror. Det fungerer som et pendlerkort, hvor du betaler en fast lav pris og kan rejse frit med bus og tog mellem dit hjem og din uddannelse samt i hele dit lokale område. Dertil får du rabat på bus- og togrejser i resten af landet.

Ungdomskortet fås som rejsekort som desuden giver dig mulighed for at rejse med de pris- og rabatfordele, unge har med rejsekort.

Du kan få Ungdomskort, hvis du er mellem 16 og 19 år, eller går på en ungdoms- eller videregående uddannelse. Opfylder du ikke kravene til et Ungdomskort, kan et pendlerkort eller rejsekort være en god løsning til dig.

 

Bestil Ungdomskort

  • Du kan få Ungdomskort, hvis du opfylder en af følgende betingelser:

    • Er mellem 16 og 19 år
    • Er elev på en ungdomsuddannelse
    • Studerende på videregående uddannelse, der er godkendt til SU

    Hvis du er studerende, skal dit uddannelsessted godkende at du går på skolen, før du kan bestille et Ungdomskort.

    Er du 16-19 år gammel, men ikke under uddannelse, kan du bestille et Ungdomskort uden godkendelse.

  • Der er store fordele ved at have et Ungdomskort:

    • Du kan rejse ubegrænset mellem din bopæl og dit uddannelsessted
    • Du kan rejse ubegrænset i hele dit lokalområde
    • Du får rabat på rejser med bus og tog i hele Danmark
    • Du kan få rabat på rejser på tværs af landet med fjernbusserne

    Du finder en oversigt over dit lokalområde her.

  • Køb og forny dit kort online

    For at kunne bestille et ungdomskort, skal du først
    godkendes af uddannelsesstedet:

    Du søger godkendelse på www.ungdomskort.dk.

    Når du er godkendt, bestiller du kort på www.mitungdomskort.dk.

    Her kan du efterfølgende bestille nye perioder, rette i dine bestillinger og få erstatningskort.

    Ungdomskort fås på rejsekort. Du skal regne med en leveringstid på 15 hverdage.

    Du skal bruge NemID ved bestilling.

    Er du studerende?

    Går du på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse skal du
    godkendes af dit uddannelsessted, før du kan bestille Ungdomskort. Hvis godkendelsen ikke er der, skal du kontakte dit uddannelsessted.

    Når du er godkendt til at få Ungdomskort, kan du gå videre til selve bestillingen.

    Er du 16-19 år, men ikke under uddannelse?

    Her behøver du ikke indhente en godkendelse, men kan gå direkte til bestilling.

    Vi har lavet en videoguide, til hvordan du bestiller et Ungdomskort:

  • Der er forskellige priser for et Ungdomskort.
    Elever på ungdomsuddannelser får mest rabat.

    Et ungdomskort har en fast dagspris. Prisen reguleres årligt og er forskellig for unge på ungdomsuddannelse, unge på videregående uddannelse og dem uden for uddannelsessystemet. Prisen udregnes altid ud fra gældende dagspris.

    Der betales for samtlige dage, kortet er gyldigt, herunder weekend og helligdage.

    Du finder aktuelle priser på www.ungdomskort.dk/priser.

  • Over 18 år

    Hvis du er 18 år, eller derover, bliver du ved bestilling af ungdomskort bedt om at vælge engangsbetaling eller betalingsaftale. Betalingsaftale kan oprettes med et betalingskort.

    Du kan altid ændre betalingsmåde på www.mitungdomskort.dk

    Under 18 år

    Her har du kun mulighed for at vælge engangsbetaling ved bestilling af Ungdomskort.

    Dog har du mulighed for at ændre din betalingsmåde når du har modtaget dit Ungdomskort.

    Du kan lave en betalingsaftale med din mor, far, kæreste ect. Disse skal oprette en delt betalingsaftale på www.rejsekort.dk.

    Du kan også se mere i vores videoguide:

  • Nye perioder eller ændring

    Du bestiller nye perioder eller ændrer i eksisterende perioder via www.mitungdomskort.dk

    Vær opmærksom på, at du ikke kan forny dit Ungdomskort i en rejsekortautomat, da det vil lukke dit Ungdomskort på rejsekort.

    For at aktivere en bestilt periode, skal du checke ind.

    Erstatningskort

    Bestilling af erstatningskort sker via www.mitungdomskort.dk

    Refusion

    Ønsker du refusion af en periode, bedes du kontakte Sydtrafik.

    Hvis dit ungdomskort skal refunderes, vil der blive fratrukket et gebyr svarende til 8 dage af dagsprisen. Pengene betales tilbage til din NemKonto, i løbet af 14 dage.

    Afbrudt uddannelse

    Afbryder du din uddannelse, skal du selv afmelde kortet via www.mitungdomskort.dk.

     

    Du kan se mere om ændring af din periode i vores videoguide:

  • Hvis du bor eller læser i udlandet 

    Du kan få Ungdomskort, hvis du krydser den danske grænse i din daglige transport til og fra dit uddannelsessted. Hvis du studerer i Tyskland , skal du opfylde de generelle betingelser for Ungdomskort, og din uddannelse i udlandet skal være godkendt til SU af udlandsenheden i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte.

    Hvis du er bosat i Flensborg og studerer i Danmark, kan du også søge om Ungdomskort.

    Flytning

    Meld altid flytning til folkeregisteret. Vi henter automatisk din adresse fra CPR. Hvis du har brug for et nyt Ungdomskort i ugerne omkring din flytning, kan du registrere din kommende adresse under godkendelse på www.ungdomskort.dk.

    Skoleskift

    Skifter du uddannelsessted, skal du igen godkendes på www.ungdomskort.dk.

    Derefter skal du bestille et nyt ungdomskort på www.mitungdomskort.dk.

    Meddeler du os minimum 14 dage før, at du skifter uddannelsessted, kan du få et Ungdomskort med gyldighed fra den dag du skifter.

    Pas godt på dit Ungdomskort

    Dit kort det skal holde i op til flere år, fordi nye perioder bliver bestilt og aktiveret på kortet elektronisk.

Tilskud fra Sønderborg og Aabenraa Kommune

Bor du i Sønderborg eller i Aabenraa Kommune kan du få tilskud til Ungdomskort.

Begge kommuner giver tilskud til egenbetalingen for elever på ungdomsuddannelser. Er du omfattet af ordningen behøver du ikke gøre noget, for at få tilskuddet udbetalt.

Kontakt

Har du et spørgsmål? Vi sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig.

70 10 44 10

Få hjælp til busafgange, driftsforstyrrelser og køreplaner

Mandag - Fredag kl. 06.15 - 18.00

Lørdag kl. 09.15 - 17.00

Søn- og helligdage kl. 10.15 - 17.00

Ændringer kan forekomme omkring jul og nytår.

76 608 608

Bestil din Flextrafik. Få hjælp til Flextrafik

Alle dage fra kl. 08.00 - 18.00

Lukket den 24. og 31. december.

NB. Bestil kørsel senest 2 timer før ønsket afhentning.

70 11 33 33

Hjælper dig med alt omkring Rejsekort

Hverdage kl. 08.00 - 18.00

Lørdage kl. 10.00 - 15.00

Søn- og helligdage: Lukket

76 60 86 50

Få hjælp til Ungdomskort og Skolekort

Mandag - Torsdag kl. 08.30 - 15.00

Fredag kl. 08.30 - 14.00

Helligdage lukket

76 60 86 00 - tast 4

Hjælper med spørgsmål om Sydtrafik og stiller dig om til rette afdeling

Mandag - Torsdag kl. 8.30 - 15.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Søg